Søstrene Grene speeder op i udlandet
Søstrene Grene er klar til at øge antallet af butikker uden for den gamle komfortzone Skandinavien. Efter med test af konceptet er der nu butikker undervejs i Spanien, Japan og Frankrig.
Adm. direktør Mikkel Grene fortæller, at man i de senere år har åbnet test-franchisebutikker i Japan, Spanien og Frankrig og at der allerede nu er flere butikker undervejs på de tre markeder og i Holland.
- Det seneste år har været spændende, nervepirrende. Dur vores koncept overhovedet udenfor Skandinavien? Måske ville vores forsøg internationalt i 2013/14 vise, at vi skulle nøjes med at sælge på de kendte markeder. Men det er gået fint. Vi er meget fortrøstningsfulde, siger Mikkel Grene, søn af Inger Grene, som sammen med søsteren Ruth startede selskabet.
Mikkel Grene vil dog ikke sætte tal på, hvor meget man forventer at vækste – da det i høj grad afhænger af, hvor hurtigt franchisetagerne på de pågældende markeder kan rykke.
I øjeblikket har Søstrene Grene 74 butikker i otte lande, hvoraf halvdelen befinder sig på dansk jord og næsten 30 i Norge.